Dette dokument opsummerer reglerne for sikker brug af stilladset. Som lejer er du juridisk ansvarlig for, at vejledningen og gældende myndighedskrav overholdes.
Download PDF: BERA brugervejledning
Ibrugtagning
Stilladset må kun bruges, når der sidder et grønt ibrugtagningsskilt ved adgangsvejen på terræn. Skiltet viser, hvilket arbejde og hvilken belastning stilladset er godkendt til.
Der kan være forskellige belastningsklasser på samme stillads – her henledes opmærksomhed på behovet for særskilt skiltning.
Hvis der ikke er grønt skilt, eller skiltet viser rødt, er adgang og brug forbudt.
Store stilladser kan have områder, der er under opbygning, ændring eller nedtagning. Disse områder vil være afspærrede – man må ikke forcere afspærringen.
Brug kun stilladset til det arbejde, det er opstillet og skiltet til.
Man må ikke skrue, save, bore eller hamre i stilladsets dele.
Syrer og baser, som kan skade materialet, må kun bruges efter aftale.
Gå roligt og opmærksomt på stilladset – løb aldrig.
Hop mellem stilladsniveauer samt mellem bygning og stillads er forbudt.
Kast aldrig materialer eller affald på eller ned fra stilladset.
Rullende materiel som fx “hunde”, løftevogne, trillebør eller sækkevogn etc. må kun bruges, hvis stilladset er godkendt til det, eller hvis der er etableret og godkendt trykudligning.
Lodret transport af materialer skal ske med korrekt hejseudstyr og kun belastes efter producentens anvisninger.
Ved brug af materiale- eller personhejs gælder særskilt vejledning.
Ibrugtagningsskiltet viser den maksimale belastning dæklag kan tåle.
Som udgangspunkt må:
Hvis der ønskes større belastning end klassen tillader, skal der laves særlige statiske beregninger.
| Belastningsklasse | Fladelast (kg/m²) | Koncentreret last – Areal 500×500 mm (kg) | Koncentreret last – Areal 200×200 mm (kg) | Belastning på delareal (kg/m²) | Koncentreret last /m² |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | 75 | 150 | 100 | ||
| 2 | 150 | 150 | 100 | ||
| 3 | 200 | 150 | 100 | ||
| 4 | 300 | 300 | 100 | 500 | 0,4 x belastning af delareal |
| 5 | 450 | 300 | 100 | 750 | 0,4 x belastning af delareal |
| 6 | 600 | 300 | 100 | 1000 | 0,5 x belastning af delareal |
Bemærk, at belastningerne indeholder materialer og mandskab.
Lejer skal sikre regelmæssigt eftersyn, især når nye håndværkere tager stilladset i brug.
Eftersynet skal udføres af en stilladskyndig person og omfatter tjek for:
Ved skade, påkørsel eller lignende skal stilladset forlades og afspærres. Og stilladsopstilleren skal kontaktes for sikkerhedstjek.
Brugere uden den lovpligtige stilladsuddannelse eller tilsvarende anerkendt uddannelse, må ikke ændre på stilladset.
Ændringer i bygningen, der kan påvirke stilladsets stabilitet, skal meldes til stilladsopstilleren.
Skader eller mangler skal straks meldes, og stilladset må ikke bruges, før fejlen er rettet.
Hold stilladset rent og ryddeligt under arbejdet.
Stilladset skal være rengjort før nedtagning.
Lejer er ansvarlig for, at brugervejledningen og gældende myndighedsregler bliver overholdt.
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V, Danmark
(+45) 7216 0000
dibyggeri@di.dk
byggeri.di.dk